Uld

Alpacaen er først og fremmest kendt for sin fantastiske uld og er gennem tiden fremavlet til formålet.
Lamaen er fremavlet med henblik på andre egenskaber, men man skal ikke undervurdere dens uld.

Klipning

Hvert år inden sommerens varme sætter ind, klippes dyrene, eftersom de ellers kan få varmestress.

Ulden er noget af det lækreste og har så mange anvendelsesmuligheder.

...

Rensning af uld

Efter klipning skal ulden rengøres.

Dyrene elsker sandbad og specielt føl har det med at tiltrække tidsler, smågrene og andet snavs.
Alt dette snavs skal rystes/hives ud af ulden, inden den kan benyttes.

Kvalitet

Ulden kan måles og analyseres for at fastslå kvaliteten.

Når man sammenligner resultatet af uldanalyser er det vigtigt at have dyrets alder for øje. Uldkvaliteten falder med alderen.
Der er stor forskel på hvor hurtigt uldkvaliteten falder hos de forskellige dyr og det kan derfor være interessant at kigge på dyrenes uldkvalitet over en årrække, hvis man vil avle dyr, der producerer uld af høj kvalitet igennem længere tid.

Fibertest

Fibertest sendes til et laboratorie, som dels måler finheden af hver enkelt fiber, dels ensartetheden.

Man kigger på fiberens tykkelse samt bølgerne i fiberen. Des tyndere og bølget, des bedre.

...

Spinde

Når fiberen er rengjort er det tid til, at den kan kartes og spindes til det fineste garn.

Dyrenes uld indeholder ikke lanolin og anses derfor for at være mere allergivenligt end andet uld. Det er samtidig meget blødt og kradser mindre.

Ulden kan bruges til meget mere end garn. Den kan blandt andet filtes til tæpper og skosåler eller bruges til fyld i fantastiske dyner.