Show

Der er flere forskellige typer show, hvilke vi har beskrevet herunder.
Fleece Show
Fleece show afholdes før årets klipning.

Dommeren ser dels på dyrets bygning og dels på ulden som er lang og tæt.
Kort fleece show
Kort fleece show afholdes i sensommeren (3-4 måneder efter klipning).

Ligesom ved et almindeligt uldshow, vurderer dommeren dyrets bygning og uldkvalitet.
Eftersom ulden ikke har vokset sig længere end et par centimeter siden forårets klipning, er dyrenes bygning meget tydelig.
Uld udstilling
Ved uldudstillingen har man ikke dyrene med men blot den seneste fleece.

Dommeren ser derfor udelukkende på uldens kvalitet. Den vurderes udfra følgende:
* Finhed
* Tæthed
* Crimp
* Længde
* Mængde / uldens vægt
* Mængden af dækhår
* Ensartet farve og længde
Håndtering
Et håndteringsshow kan sammenlignes med et agility show i hundeverdenen.

Det er en sport, hvor dyr og mennesker skal arbejde sammen. Der opstilles en forhindringsbane, som dyr og mennesker skal tage i en bestemt rækkefølge. Dyrene skal igennem alle forhindringer uden fejl og den, der kommer hurtigst igennem banen, vinder.

At træne til et håndteringsshow er ikke blot en fordel i ringen, når konkurrencen starter, men kan også benyttes i det daglige arbejde med dyrene.

Forhindringerne er udvalgt således at du vil kunne benytte dem, når du vejer dine dyr, hyrder dem i en bestemt retning og lære dem at stole på dig.